3 måder at finde kapital gemt i din virksomhed

Skrevet af Jesper Feddersen

Udgivet 26.11.2019

Drømmene er store, du og din virksomhed banker derudaf, og du begynder efterhånden at tænke på alle de kommende Gazelle-priser. Men pludselig møder din virksomhed den økonomiske mur, hvor alt virksomhedskapitalen er opbrugt, og drømmene får pludseligt færre ben at gå på. Den hastigt stigende vækst bliver pludselig mere stillestående, og du sidder tilbage med et spørgsmål om, hvor al kapitallet blev af? Den hurtige Google søgning vil herefter fortælle dig, at du ’bare’ skal ud og finde en investor, låne penge i banken eller starte en crowdfunding-kampagne. Men hvis virkeligheden var ligeså nem, som Google gør den til, så havde alle gjort det. Hvad kun ganske få ved – faktisk kun én fjerdedel af alle små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) – så er der flere muligheder for at frigøre kapital, f.eks. ved at omstrukturere sit varelager, lease sit IT-udstyr, tage en god snak med sine kreditorer og meget mere. 99% af Danmarks næsten 300.000 virksomheder er såkaldte SMV’er, og mange af disse virksomheder har deres kapital unødvendigt bundet –det angives, at de fleste SMV’er kan reducere deres unødvendigt bundet kapital, med op til 20% Vil du vide hvordan? Så læs med her.

Pas på med det gode tilbud

Hyppigst hænger den unødvendige kapitalbinding sammen med alt for mange produkter på lageret. En ubalance mellem produktion, indkøb og salg skaber ulighed i lagerføringen. Ofte skabes uligheden ved, at man har fået et såkaldt ’godt tilbud’ fra sin leverandør.

Før eller siden viser det sig, at dette ’gode’ tilbud måske ikke var så godt alligevel. Din virksomhed købte ekstra enheder, fordi prisen pr. enhed faldt, – eller måske fik alene følelsen af at blive specielt behandlet dig til at købe! Men fakta er bare: den samlede pris på ordren steg. Din virksomhed har nu brugt kapital på produkter, den ikke havde til hensigt at købe i første omgang, og din virksomhed har nu kapital bundet i enheder, der fylder dit lager, mister værdi, og som du måske har svært ved at afsætte. Denne fejl bliver ofte begået, fordi man lader drømmen om et stort lager overtage fornuften, og drømmen her efterlader mange med stillestående lager og unødvendigt bundet kapital i dette lager. Dog skal det siges, at ’det gode tilbud’ også kan have fordele med sig – det handler dog om, at man skal tage en dyb indånding og vurdere, om ’det gode tilbud’ også er godt for din virksomhed, og ikke kun godt for leverandøren. I samme boldgade er følelsen af sikkerhed med til, at mange overfylder sit lager. Det er rart at kunne vide med sikkerhed, at man aldrig løber sit lager tørt. Tanken om aldrig at skulle fortælle en kunde, at man ikke kan levere et produkt, fordi man med sikkerhed ved, at man har det på lageret, er en skøn tanke. Tanken om sikkerhed er rar, ja. Men vil du vækste, så må du risikere. Man skal naturligvis ikke risikere hele sit sikkerhedslager, men derimod gøre det klart for sig selv og virksomheden, hvor meget der skal være på lageret, så man ikke har unødvendigt kapital bundet på lageret, men samtidigt tilfredsstiller kundernes behov for hurtig levering.

Har du overvejet at lease?

”Leasing er en fattigmands løsning” vil nogle måske fortælle dig, da man med leasing ikke betaler anskaffelsessummen af de leasede produkter, men derimod betaler en fast månedlig ydelse. De fleste kender til leasing. Mange privat-leaser deres biler, fordi det giver dem mulighed for at køre præcis den Porsche eller Tesla, de altid har ønsket sig, og andre leaser fordi leasing kan være et fornuftigt valg – specielt hvis man mangler kapital.

Dog handler leasing om meget andet end at have flotte biler og fedt udstyr. Leasing kan give alt fra SMV’er til C25-virksomheder mulighed for at frigøre nødvendigt kapital. Faktisk er det kun 18% af danske SMV’er, der benytter sig af leasing, hvilket viser, at der er et stort potentiale for mange virksomheder til at få frigjort nødvendigt kapital. I takt med at vores verden er blevet teknologiseret, så er vores arbejde også. Tænk på, hvor mange arbejdscomputere og arbejdstelefoner, der er på din arbejdsplads. Hvis din virksomhed har købt samtlige af disse produkter, så er der blevet investeret meget kapital i disse produkter. Med en leasing-løsning kan du give dine medarbejdere det nyeste IT-udstyr ved hånden uden at skulle investere store summer hver gang. Det kapital, der bliver sparet ved at have en fast månedlig leasing-pris i stedet for en stor anskaffelsessum, er kapital, som din virksomhed kan bruge til at vækste. Dog fraskriver din virksomhed sig ejerskabet af IT-udstyret, og det betyder, at du skal aflevere IT-udstyret tilbage på et tidspunkt – hvor man med ejerskab har produkterne lige så lang tid, man ønsker. Når man leaser, er det utroligt vigtigt, at man undersøger markedet for den bedste leasingaftale, ellers kan man få en ubehagelig oplevelse med leasing-konceptet. Ting som bindingsperioder, oprettelsesgebyr og service kan variere fra udbyder til udbyder. Så her er 3 gode råd til en god leasing-oplevelse: 1.Korte bindingsperioder: Find en leasing-udbyder, der tilbyder en kort bindingsperiode, da det giver din virksomhed mulighed for efter kort tid at vurdere, hvad der skal ske med de leasede produkter. Skal man fortsættte leasingaftalen? Afslutte aftalen? Eller skal man købe produktet frit? 2. Oprettelsesgebyr: Hvorfor betale oprettelsesgebyr, hvis man kan gøre det gratis? Find den leasing-udbyder, som har det billigste oprettelsesgebyr – hvis de ikke kan gøre det gratis? 3. Service: Det er altid en god idé at finde en udbyder, der tilbyder service i hele leasing-perioden, så man ved, at de leasede produkter altid fungerer, og dine medarbejdere aldrig får sort skærm Leasing kan frigøre meget kapital hos mange – specielt hos SMV’er, der har brug for kapital til at vækste. Men det er vigtigt, at man også overvejer ulemperne ved leasing. I længden vil leasing være dyrt, hvis man ikke udskifter sine biler eller sit IT-udstyr regelmæssigt, og samtidigt så fraskriver man sig det fulde ejerskab af produkterne.

Forlæng din kredit

Sidst men ikke mindst, så kan man frigøre kapital ved at forlænge sin kredit. Dette er dog mest for mellemstore virksomheder, fordi man skal kunne stille en sikkerhed hos sine kreditorer, når man forlænger sin kredit. Dette er ofte i form af et fornuftigt og stabilt regnskab.

Ved at forlænge sin kredit så skubber man faktisk bare problemet væk. Men hvis din virksomhed vurderer, at man ved hjælp af lidt ekstra kapital kan genere et større kapital næste måned, så kan forlængelse af kredit være profitabel. I praksis ringer man til sin kreditor, beder om en forlængelse af sin kredit. Så skal man kunne forklare, hvordan en forlængelse af kreditten kan være profitabel, både for kreditoren og for din virksomhed. Til sidst skal man kunne vise stabilt og sundt regnskab, hvilket er en sikkerhed for kreditoren om, at de nok skal få deres penge. Derfor er en forlængelse af kredit mest for virksomheder mellemstore virksomheder, som har noget på. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at forlængelse af kredit kan give bagslag, da man i bund og grund bare skubber et problem længere ud i fremtiden. Hvis man forlænger sin kredit for meget, så står man en dag med et hav af regninger, der skal betales up-front. At vækste kræver meget mere end kapital, og frigørelse af kapital kan kun hjælpe en brøkdel af vejen, men derfor er frigørelse af unødvendigt bundet kapital noget der stadig bør sættes fokus på uanset om din virksomhed er lille, mellemstor eller stor.