Webshop & content manager (Studiejob / deltid)

Skrevet af Jesper Feddersen

Udgivet 05.06.2020

Er du vild med ansvar, tekstforfatning og har lyst til at udvikle dine evner indenfor online markedsføring? I virksomheden FlexBuy søger vi en studiemedarbejder, til at hjælpe med den daglige drift af webshoppen, og skrive tekster der kan skille sig ud. Erfaring med SEO er ikke et krav… Det vigtigste er at du har lyst til at lære. Vi efter en person som:

  • Har gåpåmod og er villig til at udfordre sig selv
  • Kan arbejde selvstændigt og tør tage ansvar
  • Er frisk på at arbejde i et ungt iværksættermiljø
  • Der har lyst til at lære, og udvikle sig selv med opgaven
Det er en bonus hvis du:
  • Basis viden om Photoshop
  • Interesse i elektronik

Hvem er vi?

I FlexBuy tilbyder vi danmarks bedste leasing løsning af elektronik til virksomheder. Når de leasede produkter kommer tilbage til FlexBuy, sælger vi produkterne videre gennem Demovare - Dit primære arbejdsområder vil være hos Demovare. Demovare er danmarks største online butik for elektroniske returvarer. Her sælger vi alt fra tablets til telefoner, til bærbar computere for en nærmest uhørt lav pris. FlexBuy og Demovare holder til i hjertet af Odense

Hvem skal du arbejde med?

Du kommer til at sidde i et kontormiljø der bærer præg af iværksættergenet. På kontoret er vi nogle friske unge mennesker med masser af energi. Det er et aktivt miljø, hvor der er plads til både seriøst arbejde, og en masse sjov. Du vil dagligt have direkte kontakt med Andreas som driver virksomheden. Grundet din stilling og virksomhedens størrelse, får du masser af mulighed for at have indflydelse på FlexBuy og Demovare’s fremtid. Du vil have 2-3 faste arbejdsdage om ugen, som vil kunne tilrettelægges efter dit studie og dit skema. Synes du ovenstående lyder spændende. Så send os en mail på job@flexbuy.dk og skriv i emnefeltet: “Studiejob Demovare” . Ved spørgsmål kan du i tidsrummet 8 -16 kontakte Andreas på 33 60 37 33