Artikel

Hvad er en bruttolønsordning?

En bruttolønsordning er en lønomlægning, hvor medarbejdere kan få en del af deres løn i form af produkter, ydelser og/eller abonnementer.

Læs med her og find ud af

Dér, hvor de fleste virksomheder tøver ved bruttolønsordninger, er, når snakken falder på skatteregler, administration og ansvarsfordeling. Og det synes vi er vildt ærgerligt, da det faktisk ikke er så uoverskueligt og besværligt, som det kan lyde.

Fænomenet fra slut 90’erne er kun steget i popularitet grundet den teknologiske udvikling og en stigning i muligheder for hjemmearbejde. Og så hjælper inflationen og de stigende priser på alting selvfølgelig også på det.

Det er typisk ledere, ansvarlige og/eller beslutnignertagere fra HR, IT og økonomi, som har størst glæde af at tilbyde bruttolønsordninger til deres medarbejdere, uanset størrelsen på virksomheden. Så hvis det på den ene eller anden måde er dig, så er du havnet det helt rigtige sted: Hej og velkommen til!

Hvad er en bruttolønsordning?

En bruttolønsordning giver medarbejderen mulighed for at få stillet en arbejdscomputer, møbler til hjemmekontoret, en massageordning, rejsekort mm. til rådighed over deres bruttoløn.

På den måde sparer medarbejderen sin trækprocent på goderne (produkterne, ydelserne, abonnementerne, whateveryouwannacallit), fordi de betaler med deres løn før, de betaler skat.

Du kan sagtens selv lave bruttolønsordninger for din virksomhed. Det kræver dog en masse tid og ressourcer på indkøb af produkter, administration af medarbejdere og goder, for ikke at glemme lønarbejdet for hver medarbejders bruttolønstræk.

Derfor er det også muligt at få en ekstern virksomhed til at stå for alt det praktiske ved en bruttolønsordning, så du og dine kolleger kan bruge krudtet på jeres 55 andre opgaver.

Fordelene ved en bruttolønsordning

Fleksibilitet ved indkøb:

En bruttolønsordning gør det mere fleksibelt for virksomheder at imødekomme alle medarbejderes ønsker for optimalt arbejdsudstyr, som kan gøre deres arbejdsliv (og sådan set også privatliv) endnu nemmere.

Måske har du prøvet at købe arbejdstelefoner til dine medarbejdere og havnet i suppedasen, fordi du har købt den samme telefon til alle. Så både dit lønkontor og din content creator har fået en iPhone 11 som arbejdstelefon. Det er måske fint for lønkontoret, men i 2026 er en iPhone 11 basically et oldtidsfund i bl.a. den kreative branche.

For jo, du sparer sådan set tid ved at standardisere indkøb. Så skal du ikke samle alle medarbejdernes ønsker i et excel-ark og jage tilbud. Men hvad gør du, når udstyret allerede fra start ikke matcher medarbejdernes behov? Er det så “bare ærgerligt Sonny-boy”?

En bruttolønsordning er måske ikke den enkleste løsning at forstå fra start. (Vi gør i hvert fald vores bedste!). Til gengæld kan den gøre det markant lettere at undgå fejlkøb, holde styr på budgettet og sikre, at medarbejderne får det rette udstyr, som lige præcis passer til deres arbejdsopgaver og behov

Hvis du vil slippe for flere fejlkøb og bruge mindre tid på budgettering, så har vi et rigtig godt bud på en bruttolønsordning til dig og din virksomhed.

Arbejdsglæde og produktivtet:

En bruttolønsordning er et stærkt værktøj til at holde dine medarbejdere både produktive og effektive. Du giver nemlig dine medarbejderne mere frihed til selv at vælge deres udstyr, som passer bedst til netop deres arbejdsopgaver. På den måde skaber du et arbejdsmiljø, hvor dine medarbejdere i højere grad trives, fordi de i langt mindre grad skal bruge deres tid på åndssvage tekniske begrænsninger og frustrationer.

Konkurrencedygtige lønpakker:

Du kan også med fordel tilbyde en bruttolønsordning, som en del af lønpakken, når der skal forhandles løn. Ved at give dine medarbejdere frihed til at vælge deres eget udstyr over deres bruttoløn, styrker du din virksomheds position som employer of choice. En bruttolønsordning giver din lønpakke mere værdi for pengene i sidste ende.

Og det er heller ikke helt dumt at flage med i rekrutteringsprocessen, når du skal de helt rette kandidater til jobbet. Jeres employer branding skiller sig ud fra mængden af “højt til loftet” og frokostordning, hvilket jo er lige så kraftfuldt, som at skrive “word” under IT-kompetencer på CV’et.

Skatteregler og rammer du skal have styr på

Det er så her, de fleste virksomheder falder fra, når det kommer til bruttolønsordninger, fordi sådan noget som at “spare skatten/sin trækprocent” godt kan lyde shady eller ulovligt. Så lad os lige debunke de fordomme om bruttolønsordninger, der har bygget sig op siden tidernes morgen:

  • Nej, bruttolønsordninger er hverken ulovligt eller en form for skattesvindel.
  • Ja, bruttolønsordninger er godkendt af Skattestyrelsen.

Sådan virker en bruttolønsordning i praksis

En bruttolønsordning løber over en fastsat periode på enten 12, 24 eller 36 måneder.

Medarbejderen bliver hver måned trukket et fast beløb i sin bruttoløn, svarende til godets værdi fordelt over perioden.

Det er virksomheden, der sætter godet til rådighed for medarbejderen, så derfor er det i princippet også virksomheden, der ejer godet, mens ordningen er i gang.

Når ordningen slutter, kan medarbejderen vælge at købe godet fri af ordningen eller returnere det til virksomheden. Herefter kan de begynde en ny ordning med nye goder.

Skats regler for bruttolønsordninger

For at du og din virksomhed kan tilbyde bruttolønsordninger OG sove trygt om natten samtidigt, er det vigtigt at kende til og overholde Skattestyrelsens betingelser for en bruttolønsordning.

  • Der skal være en fremadrettet nedgang i medarbejderens kontante løn. Du må altså ikke give din medarbejder en telefon som en form for bonus udover deres løn.
  • Nedgangen i medarbejderens kontante løn skal være fastsat på forhånd og må ikke reguleres, når ordningen først er i gang.
  • Selvom Skattestyrelsen siger ‘go’ for en bruttolønsordning, skal du sikre dig, at dine medarbejdere ikke kommer til at tjene mindre end det, jeres overenskomst kræver. En bruttolønsordning må aldrig betyde, at medarbejderens løn kommer under mindstelønnen i jeres overenskomst.
  • Godet, som medarbejderen køber over sin bruttolønsordning, skal være et produkt/en ydelse/et abonnement, som virksomheden har stillet til rådighed. Medarbejderen må fx ikke selv lægge ud for en telefon til 6.000 kr, og så bede virksomheden om at trække 6.000 kr over deres bruttoløn.
  • Reglerne for bruttolønsordninger gælder kun for de personalegoder, man kan købe over en bruttolønsordning. De glæder altså ikke for skattefri godtgørelse for kørsel, kost og logi.

Regler for goder på en bruttolønsordning

For at et produkt eller en ydelse kan komme på en bruttolønsordning, skal det have arbejdsmæssig relevans. Det vil altså sige, at dine medarbejdere ikke bare kan købe et krøllejern eller en spillekonsol, hvis det ikke har en direkte relevans for deres arbejde. Nogle produkter kan udløse en beskatning, fordi medarbejderen også må bruge produkterne privat. 

Du kan derfor ikke sammenligne en bruttolønsordning med en rabatordning eller at købe produkterne ude i butikkerne til privat brug. Her er reglerne nemlig lidt anderledes. Et køb over en bruttolønsordning er en bindende aftale. Du har altså ikke en fortrydelsesret på samme måde, som når du køber produkter i butikkerne.

Hvis du kan huske Skattestyrelsens betingelser for en bruttolønsordning (nr. 2 bulletpoint ovenfor) så “skal nedgangen i medarbejderens kontante løn være fastsat på forhånd og må ikke reguleres, når ordningen først er i gang”. Hvis din medarbejder har fortrudt købet af deres kontorstol, så har de bundet sig til den, så længe deres ordning er i gang.

Hvis en medarbejder stopper i virksomheden

MEN! For der er altid et “men”. Hvis din medarbejder stopper i virksomheden, kan de vælge enten at købe kontorstolen fri af ordningen, eller de kan bare returnere den til virksomheden.

Hvad skal du så gøre med en brugt kontorstol, som din virksomhed ikke kan bruge? – tænker du nok. No worries, vi har faktisk en løsning til, hvordan din virksomhed undgår at hænge på udstyr, som ingen længere bruger.

Er en bruttolønsordning noget for din virksomhed?

Det er jo et spørgsmål, vi desværre ikke kan svare på for dig, men forhåbentligt har denne (sorry, lidt lange) artikel sat nogle tanker i gang.

Tanker du evt. skal gøre dig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal tilbyde bruttolønsordninger i din virksomhed:

  • Hvilke ønsker og behov har dine medarbejdere for IT- og arbejdsudstyr? Er de tech-glade? Har de et hjemmekontor?
  • Vil en bruttolønsordning kunne gøre deres arbejde nemmere/bedre?
  • Gør I noget ekstra for jeres medarbejdere (som ikke er frokost/frugtordninger)?

Der er mange forskellige måder at tilbyde bruttolønsordninger på, så det er bestemt ikke en one-size-fits-all-løsning. Du kan lave flere forskellige ordninger til forskellige afdelinger og arbejdsopgaver. Du behøver heller ikke at tilbyde alle en bruttolønsordning, og du kan endda selv vælge, hvornår dine medarbejdere kan få en bruttolønsordning.

Så det er enormt fleksibelt for alle virksomheds- og medarbejderbehov. Spørgsmålet er bare, hvordan det passer bedst hos jer?

Der findes mange gode løsninger derude