Hold larmen ude og lyden inde
Høretelefoner over en bruttolønsordning
Gode høretelefoner kan gøre en verden til forskel for din effektivitet og koncentration i dit arbejde. Derfor er høretelefoner og et at de produkter, som er godkendt af SKAT på en bruttolønsordning, da høretelefoner anses som havende en arbejdsmæssig relevans. Her er tre eksempler på, hvor høretelefoner kan være en god tilføjelse til arbejdsdagen.
På det åbne kontor
I et travlt kontormiljø kan generende støj hurtigt tage fokus fra arbejdet. Gode høretelefoner sikrer, at du kan holde koncentrationen, afvikle skarpe onlinemøder og holde humøret oppe med dine go-to playlister.
På farten
Med det helt rette headset, der har en præcis mikrofon og effektiv støjreduktion, sikrer du, at intet går tabt i baggrundsstøj, når du arbejder i toget, på færgen eller på caféen med musik, der brager derudaf.
På byggepladsen
Støjreducerende høreværn giver dig ro til hovedet og skåner ørerne, når du står midt på en larmende byggeplads. Så kan du lettere holde fokus på dine opgaver og arbejde effektivt uden forstyrrelser.
Sådan virker det
Med en bruttolønsordning kan virksomheder stille arbejdsrelaterede produkter til rådighed, som du kan købe med din bruttoløn (din løn FØR du betaler skat.)
Har du set dig varm på et par høretelefoner, som din arbejdsplads har stillet til rådighed, kan du købe dem med din bruttoløn. Prisen fordeles typisk over 12 måneder, som trækkes over din løn, før du betaler skat. På den måde sparer du minimum din trækprocent på høretelefonerne.
Fordi det er virksomheden, der stiller høretelefonerne til rådighed, så er det også dem, der i princippet ejer produktet, imens bruttolønsordningen er i gang. Når ordningen slutter (efter typisk 12 måneder), kan du vælge at købe høretelefonerne fri af ordningen og derved blive den endelige ejer.
Du kan også vælge at returnere høretelefonerne til os (Flexbuy). Og hvis du så forelsker dig i et andet sæt høretelefoner, kan du bare starte en ny bruttolønsordning. På den måde kan du holde dig opdateret med de nyeste høretelefoner på markedet.
Vidste du…?
… at hver gang du bliver forstyrret, tager det op til 25 minutter at genfinde fokus?
Kollegaer der snakker. Telefoner, der ringer. Trafik der larmer. På sigt kan generende støj være psykisk belastende og øge risikoen for stress.
Kilde: Danish Industry
Beskatning på høretelefoner
Når du har høretelefoner på en bruttolønsordning, vil det udløse beskatning – enten med multimediebeskatning eller computerbeskatning.
Multimediebeskatning betyder, at du betaler en fast årlig sats på 3.500 kr (i 2026). Hvis du allerede bliver multimediebeskattet, skal du ikke betale ekstra for dine høretelefoner. Det er din arbejdsgiver, der skal indberette dette til SKAT.
Computerbeskatning gælder pr. produkt, der beregnes som 50% af høretelefonernes værdi og betales månedligt. Her er det også din arbejdsgiver, der skal indberette dette til SKAT.
Hvis du i forvejen ikke bliver beskattet, sørger vores system automatisk for at vælge den billigste løsning for dig – typisk computerbeskatning. Beskatningen bliver trukket før skat, så du vil kun kunne mærke den skattemæssige difference på din lønseddel.
Et alternativ til en bruttolønsordning er Choose Your Own Device (CYOD). Her kan virksomheden give et tilskud på høretelefoner til medarbejderne, som medarbejderen selv kan vælge imellem. På den måde kan virksomheden spare en masse tid og ressourcer på indkøb, og medarbejderne får selv lov til at vælge deres foretrukne arbejdsudstyr.