Vi forberedte det, vi selv troede, var den bedste pitch; Noget med at danse, og hoppe op på ryggen af hinanden, og også lige have et skævt twist med at vi søgte 205.000 kr. for 20% eller 40%, og de 5.000 kr. skulle være champagne til alle gæsterne, når vi fik en investering.
Det var noget af det mest latterlige man kan spørge en investor om. Den faldt heller ikke i god jord. Så begyndte investorerne jo bare at spørge ind til vores produkt, og snakke deres CBS sprog til os.
Vores produkt solgte heller ikke ligefrem sig selv. Når MySelfie står helt tom på scenen, det er tidlig morgen, lyst i salen og man ikke har været til en fest, så er det som om, det er et helt andet produkt. Vi var heller ikke særlig store, eller skabt et marked endnu - så alt i alt faldt det lidt til jorden. Vi sad bare og kiggede på investorerne, som spurgte;
"Hvis den her stod til en fest, hvorfor skulle jeg så gå hen til den?"
De sad nede i en stol, og vi stod lidt væk. Så der var ikke den her gode vibe, hvor man kunne få dem hen og kigge osv. Så de sagde bare: pænt nej tak.
Vi gik bare totalt i kulkælderen, og gik i byen, og bare synes at vi havde fejlet på alle fronter. De dér store idoler, de havde bare sagt til os, at det var en dårlig ide. Men vi blev enige om, at vi måtte tage os sammen, og ikke mindst måtte vi “prove them wrong”.
We went back and worked hard for another year, and then we got a call from Dragons’ Den saying:
“Hi, have you heard of Dragons’ Den? Do you want to be on the show?” We were like,
“Nej, det har vi ikke lyst til. Det har vi prøvet, det gik af helvede til.”
Til sidst blev vi overtalt, og det er vi jo sindssygt glade for. Først og fremmest, når du bliver bedt om at gå op til en eksamen i din virksomhed, så får du virkelig kigget nogle ting igennem, som du ikke fik gjort før. Du får kigget på hele din virksomhed.
Så vi tog to uger ud af vores kalender, kun til det, så vi ikke ville blive grillet. Det var dét, der gjorde, at vi denne gang følte os helt klar. Vi fik så allieret os med Jesper Hvejsel fra 4tal Group, som vi spurgte, om vi ikke måtte pitche for ham, fordi han allerede havde været med før, og de havde bare fået nogle kongeinvesteringer. Og blev senere solgt til Matas. Så vi tænkte, at det er en succes, vi kan lære af.
Igen, så måtte vi op og pitche for ham, og vi følte selv at det gik mega godt - og vi var sådan;
"Fuck det er fedt det her, nu skal vi bare have et par råd, og så er vi klar".
Så begynder han at stille spørgsmål, og så fatter vi ikke, hvad han siger. Han snakker CBS-sprog. Han spørger hvad EBITDA er og Q4, turn-over, payback rate, og afskrivninger. Det var hele den tankegang og de talemåder, som investorerne begiver sig omkring. Og det blev vi jo nødt til at matche, ellers krævede det jo en vanvittig pædagogisk indstilling af en investor. Han skulle også kunne kende os godt, for at han turde kaste penge efter os.
Så vi terpede og lærte det hele udenad, og så var vi ellers klar. Vi forberedte os så kraftigt, at vi var klar til at besvare flere spørgsmål, allerede da de havde investeret i os. Så det var fedt. Det var virkelig en fed oplevelse. Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi ville få fem løver, hvor vi jo bare havde håbet på en. Så det var overvældende og megafedt. Og derefter gik det jo bare stærkt.
Det lyder jo som en cliché, men det viser endnu engang bare, at man som iværksætter bliver nødt til at tro på sin idé og ikke gå i kulkælderen, bare fordi der er modgang. Og hvor vigtigt det er, at man søger hjælp hos andre, som er klogere end en selv. Fordi hjælpen ofte er at hente der.
