Martin Grue

Én opdatering kommer sjældent alene!

Apple er snart klar til at lancere deres nye iOS 13 og der medfølger en masse fantastiske nye features! Vi har dykket lidt ned i, hvad der kan forventes af det nye operativsystem, som vil være tilgængeligt omkring September! iOS 13 har været i dets offentlige beta stadie siden d. 24 Juni, selvom det var planlagt først at skulle i beta her i Juli. Testerene af iOS 13 tester lige nu beta 2 og Apples udviklere er igang med at arbejde på beta 3.

Nye spændende features!

Som altid når Apple lancerer en større opdatering af deres operativsystem, kan vi forvente en masse nye features, som ikke har været inkluderet i de forrige systemer!

Darkmode!

Apple har introduceret darkmode til deres iOS 13, som fungerer super effektivt om aftenen/natten, hvis man som bruger gerne vil undgå for meget lys når man bruger sin iPhone, samtidig med at det også er muligt at spare batteri på OLED-udstyret iPhones (f.eks. iPhone X og nyere). Darkmode skulle efter sigende fungere rigtig godt, sammen med deres allerede eksisterende funktion Night Shift mode!

QuickPath Keyboard!

Det er muligt med iOS 13 at skrive uden at løfte en finger (næsten). Med QuickPath funktionen slider brugeren sin finger over de bogstaver, som danner ordet og funktionen sammensætter derefter ordet automatisk. Desværre må vi på det danske marked nok vente en smule længere, da QuickPath kun understøtter; Engelsk, Simpelt Kinesisk, Spansk, Tysk, Fransk, Italiensk og Portugisisk, indtil videre.

En større ændring er det nye iPadOS!

Apple har vist at iPad har brug for sit eget operativsystem. Derfor har de valgt at lancere iPadOS i forlængelse med iOS 13, dette betyder store forbedringer på arbejdsflowet på en iPad. - Splitview - App Expose - Nye fagter til kopi, Indsæt og fortryd Disse er blot nogle af de nye features, som vil medfølge i det helt nye iPadOS! Splitview gør det muligt at have to apps kørende på samme tid, på samme skærm! (Dette har ikke været muligt førhen) App Expose er nyt iPad software, som gør det muligt at se alt det workspace, som er åbent, ved kun et tryk! De nye fagter kopier, Indsæt og fortryd, gør blandt andet at brugeren ved hjælp af tre fingre, hurtigt kan kopierer, indsætte og fortryde handlinger på iPad'en.

Hurtigere end hurtig!

Udover et hav af nye features, har Apple sagt at iOS 13 er hurtigere end alle dets forgængere! Apple udtaler blandt andet at iOS 13 vil være i stand til at åbne apps dobbelt så hurtigt, og at Face ID åbner din enhed 30% hurtigere end før! Udover at gøre iOS hurtigere, har Apple også arbejdet på deres batterilevetid. iOS 13 skal efter sigende lære fra dine daglige opladnings rutiner, således at den venter med at oplader dit batteri over 80% indtil du skal bruge det.

Hvilke enheder er kompatible med iOS 13?

På listen over kompatible enheder melder Apple ud at iOS 13 kræver en iPhone 6s eller nyere, iPad Air 2 eller nyere, samt den nye iPad mini 4 og iPhone SE. De melder desværre ud at det nye operativsystem ikke vil komme til ældre enheder, som understøtter op til iOS 12. Dvs. iPhone 5S, iPhone 6, iPhone 6 Plus, iPad, Air, iPad mini 2 og mini 3.