Erfaren B2B Mødebooker til en vækstvirksomhed i Odense

Vil du være med på en spændende vækstrejse og ønsker du at udvikle dine salgsevner? Hos FlexBuy søger vi nye medarbejdere, som ønsker at være en vigtig del af vores salgsteam. Din primære rolle vil være at stå for den indledende kontakt med virksomheder med 50+ ansatte. Da vi ikke er et callcenter har vi ikke klokker, klapsalver eller høj musik. Vi ringer ud med eget produkt, og forventer en professionel tilgang hertil.

Skrevet af Kasper Jensen

Udgivet 08.11.2023

Hvad sælger vi

Vi tilbyder virksomheder at skabe en mere attraktiv arbejdsplads, ved at tilbyde deres medarbejdere en bruttolønsordning. Det skaber glade medarbejdere og hjælper med fastholdelse, som er et stort problem for mange virksomheder. Der hvor vi har fundet en plads i markedet, er med vores software der har fjernet den tunge administration, der før har holdt virksomheder tilbage. Derudover er det omkostningsfrit for virksomheden, da vi tjener på de goder medarbejderne køber. En bruttolønsordning er kort fortalt et personalegode, der tillader medarbejderne at spare deres trækprocent, normalt 46%, på alt fra smartphones og computere til massageordninger og DSB erhvervskort.

Forventet løn

Da en del af lønnen er provision, vil din løn fra måned til måned være forskellig. Men vi forventer, at du på en 37 timers arbejdsuge, ligger mellem 31.000 kr. – 56.000 baseret på performance.

Du passer perfekt i rollen hvis du

• Har tidligere erfaren og succes med enten salg eller mødebooking • Har gode kommunikative evner og er god til at formidle information på en letforståelig måde • Er engageret, udadvendt og kundeminded • Bliver motiveret af resultater • Ønsker at udvikle dig yderligere, og søger sparring når det er nødvendigt

Det vi tilbyder

• En fleksibel arbejdsplads med højt til loftet • Fast timeløn og attraktiv provisionsordning. • Et autentisk iværksættermiljø hvor ideer bliver hørt • En flad virksomhedsstruktur • Direkte kontakt med virksomheder • Mulighed for at vokse med virksomheden • Lukrative rabatter på elektronik Vi vil naturligvis tilbyde løbende træning og sparring, så du kan udvikle dit salgstalent og give dig nogle gode værktøjer i rygsækken.

Om Flexbuy

Flexbuy er en leasingvirksomhed med over 10 års erfaring inden for IT. Vi har kontor i hjertet af Odense, med gåafstand til Odense banegård. Virksomheden udsprang fra den stadig velkørende Demovare, som de fleste kender fra Løvens hule, hvor både Jesper Buch og Tommy Ahlers valgte at hoppe med på projektet. Vores primære produkt er bruttolønsordninger og leasing af elektronik til virksomheder. Vi har udviklet et HR-værktøj, som skaber overblik og forenkler det administrative arbejde for virksomheder, som ønsker at tilbyde bruttolønsordninger til deres medarbejdere. Hvis du kunne tænke dig en spændende stilling i en vækstvirksomhed, skal du sende ansøgning og CV til job@flexbuy.dk i PDF format. I mailens emnefelt bedes du skrive ”Mødebooker”. Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe på +45 54330333. Vi glæder os til at byde dig velkommen!