Fejlfindergenet tog E-læring til nye højder

Som iværksætter er Rolf Pedersen konstant på arbejde. Her leder han efter ting som kan optimeres og effektiviseres. Et gen i ham, som han selv kalder ‘fejlfindergenet’. Når han er på ferie, kan han lade blikket falde over baren og tænke “Hvorfor er der ikke nogen, der bare står og hælder vand op i glas, når de kan se at 3 ud af 4 bestiller vand?”. Baggrunden for at optimere og effektivisere er grundstenene for virksomheden GoLearn. Han driver GoLearn sin kompagnon Tue Lindblad.

Skrevet af Sofie Andersen

Udgivet 14.12.2021

Selv om Rolf og Tue godt vidste de havde en god idé, så vidste de også at de stod overfor et marked, hvor e-læring havde ry for at være kedeligt, monotont og ikke særligt innovativt. I starten måtte de derfor bruge en stor del af deres tid på at gøre e-læringen spændende, nytænkende og gribe ‘de kedelige’ emner an på et format som gjorde brugerne interesseret i emnet. Her var det en fordel at hverken Rolf eller Tue var eksperter i pædagogik eller didaktik, men tilgik platformen med en marketingsbaggrund, hvor det var vigtige at vide, hvad der sælger godt. Rolf og Tue opdagede at mange af konkurrerende e-lærings kursuser tilbød mange forskellige kurser indenfor det samme emne. De indeholdt ofte lange og ligegyldige forklaringer, der ikke var interessante for brugerne. Det gjorde det derfor svært for brugerne at gennemskue, hvilket kursus de havde brug for. Rolf og Tue begyndte derfor at simplificere emnerne og gøre det nemmere at gennemskue hvad kurset ville indeholde. Så i stedet for at kalde deres kursus ’PowerPoint for begyndere’ så kaldte de det ’De fem største fejltagelser begået i PowerPoint’. På denne måde var det nemt for brugerne at se hvad kurset ville indeholde, samtidigt med at de fik skabt en fængende titel, som gjorde brugerne nysgerrige i deres kursus. Sammen kogte de deres egen viden ned i et lærerigt format, som brugerne havde lyst til at se. Rolf og Tue besluttede allerede inden lanceringen af GoLearn, at hvis det skulle få succes, så var det vigtigt at få udefrakommende eksperter ind på platformen, som var de bedste indenfor relevante og faglige emner. Det var en god måde at få opbygget troværdighed omkring deres platform, samtidigt med at de kunne få eksperterne til at dele budskabet om deres platform.

Den første kunde

Som iværksætter ved man at de første man skal ud at sælge til er familie, venner og tætte netværksforbindelser. Men hvordan tester man om markedet er klar til en idé så omfattende, uden at du bruger alle dine penge på at bygge det først. Her valgte de at spørge Halfdan Timm, om han havde lyst til at hjælpe dem med at teste deres idé. Sammen med Halfdan, som har mange års erfaring inden for annoncering, SEO og sociale medier, fandt de på at annoncere et helt unikt medlemskab til platformen inden GoLearn var gået live. Når virksomhederne købte dette medlemskab til formidabel pris fik de livstidsadgang. Der var kun få medlemskaber af denne kaliber til rådighed. Der blev åbnet for medlemskaberne midt i maj 2017, og samtlige 50 medlemskaber var udsolgt på under en time og flere kom på venteliste. Dermed var Rolf og Tue sikre på, at de havde fundet et hul i markedet. De var nu klar til at bruge de næste par måneder på at filme og redigere en række kurser. GoLearn blev officielt lanceret i september samme år. Med danske eksperter inden for relevante emner har GoLearn skabt en platform, hvor man kan tilgå kurser online. De er på dansk, det er ‘on-demand’ og kan tilpasses ind i lige nøjagtig din virksomheds hverdag.