Fra den første idé til “Den sidste flaske”

Hvordan skaber man en butik på nettet, hvor kunder oplever den samme service, som de ville få i en fysisk butik? Dette spørgsmål kan iværksætter og indehaver af “Den sidste flaske”, Tobias Hinchely Pedersen, svare på. Han har nemlig skabt den lokale vinhandel på nettet med succes. Ifølge Tobias trængte vinhandlen til at blive rusket op i. Det har længe været en støvet branche og nu skulle der fjernes meget af den konservative måde at tænke på.

Skrevet af Sofie Andersen

Udgivet 23.11.2021

"Vi kender alle sammen situationen, hvor Bjarne og Karsten sidder nede for enden, og så sidder der 8 andre rundt om bordet. Bjarne og Karsten er feinschmecker, og sidder og snakker om druer og regnsæson, og hvorfor den her årgang er bedre end den anden, selvom det er den samme vin. De 8 andre sidder og gaber sig selv ihjel fordi, de er mega ligeglade med det de sidder og snakke om. Til gengæld vil de andre gerne høre den gode historie om vinen"

Med den nytænkende strategi inden for digitale løsninger, viste det sig hurtigt at sociale medier er medvirkende til at tale lige ind til “den almene dansker”. Her kan gode historier om vinen og hjælpen fra filmiske virkemidler skabe en relation til kunden. Det var ikke set før i den danske vinhandel, at nettet kunne bruges til dette. Som de første i Danmark, var der nu introducerende daglige videoer på sociale medier, som var præsentationer af vin til kunden. Her involverede Tobias sig selv i markedsføringen online, og på denne måde kunne han fortælle gode historier til flere kunder på samme tid. Her tog han personificering til et meget højere niveau, end hvad der var nogle af de danske vinhandlere, der havde været i nærheden af på det tidspunkt.

Firstmovers tør tage chancer

Netop de nytænkende processer indenfor vinhandel gør også, at virksomheden kan se, hvordan alle de sjove tilgange åbner op for nye koncepter. Især i forhold til hvordan de sammensætter deres tilbud, smagskasser, og megakasser. Selvom handlen foregår på nettet, har virksomheden videoer der viser det ansigt, der sælger dig vinen. Igennem hjemmesiden kan man komme i kontakt med et kendt ansigt fra videoen. På denne måde oplever kunden ikke at de er blanke kanvas. “Den sidste flaske” var de første i Danmark, der var dygtige til den digitale del. Det gav dem blod på tanden til at være firstmovers på alt, hvad der hedder digitale ydelser. Hvis der er et eller andet nyt digitalt de kan gøre indenfor vinsalg, så er de, de første der gør det, og det er de andre ikke. Tobias pointerer at, “nettet er blevet transparent. Kunder kan se igennem alt og hvis du ikke er ærlig overfor dine kunder og involverer dem, jamen så finder de meget hurtigt ud af, at det ikke er dig de skal handle hos”. Måler man over hele forretningen, så er de blandt de 5 største vinhandlere nu på under 4 år. De har mere end 500 vine på deres hylder og et sted mellem 700.000 og 1.000.000 flasker på lager af gangen. Selvom Tobias tog en stor chance, nævner han også at man som iværksætter skal være “Omstillingsparat og lad være med at blive for negativt ramt af, hvis det ikke virker for første gang. Det gør det næsten aldrig, for at sige det pænt”.