LegalHeros vej til god markedsføring

Man har efterhånden hørt mange gange, at hvis du skal have succes, så skal du ansætte nogle der er bedre end dig. Det lærte Oscar Almstrup og Kristian Anker som begge er uddannet jurister, da de skulle forsøge sig med markedsføring

Skrevet af Jesper Feddersen

Udgivet 09.12.2020

For selvom navnet "Glitnr" havde en god historie og drengene syntes det var fancy, måtte de hurtigt indse at det ikke var et godt navn - ændrede derfor navnet til LegalHero. “Vi havde bildt os selv ind at vi skulle hedde "Glitner" fordi det var et retshistorisk begreb, hvor retfærdighedsguden i nordisk mytologi har sin domstol som hedder Glitner. Så tænkte vi at det jo var fedt til vores virksomhed, som er nordisk og beskæftiger sig med jura. Selvom vi selv synes det var et fedt navn, så gav det os mange problemer. Både fordi folk ikke kunne huske hvad vi hed, og samtidigt stavede vi det “Glitnr”, og troede det var fancy, men folk troede jo bare det var noget spam. Så blev vi sammenlignet med noget der hed ‘Glitnir’ som på det tidspunkt var en krakket islandsk bank.

Vi havde fundet ud af at vi ikke selv var de bedste marketingfolk, så uden helt at vide hvad det var vi ville have, begyndte vi at hooke op med nogle bureauer. Det var effektivt og der begyndte at komme opgaver ind, og der kom opgaver ind fra folk vi aldrig havde hørt om. Men det var for dyrt at få de her kunder ind. I 2018 brændte vi en masse penge på markedsføring. I perioder brændte vi så mange penge af på kunder, at vi troede at vores setup var gået i stykker, fordi der kom så få opgaver i forhold til hvor mange penge vi brugte på det. Her lærte vi at man sagtens kan bruge en masse penge på især google, for vores vedkommende. Google skal nok sørge for at pushe dit budskab, men vi kunne også se at det blev pushet ud på en masse andet en hvad vi skulle bruge. Så vi kunne se at når folk søgte på alt muligt andet end advokater eller juridiske servicer, så dukkede vi stadig op. Vi opdagede at der er et loft i forhold til hvor meget du kan få ud af at betale for søgninger, og så kan du godt bryde igennem dette loft, og så får du stadig dit navn ud, men din reklamer kommer også ud til steder hvor de ikke nødvendigvis skal være.

Opskriften bliver fundet

Vi begyndte så at investere mere i PR og organiske resultater. Vi investerede mere i at producere content, og komme i aviserne, og arbejde med den del. Og var heldige i at pressen heldigvis er ret interesseret i iværksættere i danmark, hvilket er positivt, men også særligt i historier der har noget med advokat industrien at gøre. Vi havde også 3 måneder hvor vi forsøgte os med kold Canvas. Men det fik vi nærmest intet ud af, men brændte alt vores gode energi af på det. Det føltes som om at vi var tandlægen der ringede ud og spurgte om folk havde ondt i tanden! Så det var en approach, hvor vi fandt ud af at det der push markedsføring var fint, men Canvas det var virkelig spild af tid, og vi følte os som sådan nogle idioter. Man kunne mærke hvordan virksomhederne synes vi var nogle kæmpe idioter. Jura er bare ikke noget folk køber for sjov, og de køber det ikke før de har behovet. Men kold canvas er utroligt lærerigt for alle, både iværksættere og medarbejdere. Hvis man fik en dårlig kundeoplevelse, så tog man jo hele sit liv til genovervejelse og spurgte sig selv; kan jeg overhovedet finde ud af det her? Man lærer hvor svært det er at få en kunde i hus og hvordan man leverer en service som de bliver glade for. Sidst men ikke mindst, er det også en vild følelse at se dem komme tilbage.

Det er vigtigt at lære af andre succeser og udfordringer, og markedsføring har været en af de steder hvor Oscar og Kristian har lært meget, ved at træde forkert. I dag har drengene dog fundet noget som ligner en bæredygtig strategi, som de ikke ville have fundet hvis de ikke havde trådt forkert.