Sådan deaktiverer du Find min Mac og logger ud af Apple-ID på MacOS

Hvis din Mac skal sendes ind til os grundet returnering, servicesag eller en reparation, er det nødvendigt at fjerne "Find min Mac" og logge ud af Apple-ID.

Skrevet af Emil Jensen

Udgivet 25.02.2021

Det er nødvendigt, at deaktivere "Find min Mac" og logge ud af Apple-ID, inden din Mac sendes ind til os. Vi har nemlig ikke mulighed for at gøre det på kontoret, da det alene er dig som ejer, der kan gøre det. Det er vigtigt at foretage en back-up af dine data, inden du starter på denne guide og sender din Mac ind til os. Det kan nemlig ikke garanteres at nogle filer ikke gå tabt. Du kan enten lave en lokal back-up ved at overføre filer til en ekstern harddisk, eller du kan oploade filerne i skyen. Vi har lavet en kort guide, til hvordan du deaktiverer "Find min Mac" og logger ud af Apple-ID. Se enten vores korte video, eller rul videre ned og læs vores guide.

Uq4IIsI1MLk

Sådan gør du, trin for trin.

1. Fra din startskærm åbner du systemindstillinger. 2. Herefter trykker du på Apple-ID oppe i højre hjørne.

3. Rul ned og deaktiver "Find min Mac", ved at rykke på den. 4. Indtast din adgangskode til dit Apple-ID. "Find min Mac" er nu slået fra og nu skal du logge ud af Apple-ID

5. Tryk nu på "Oversigt", lige under dit navn. 6. I bunden trykker du på knappen.

7. Apple anmoder, om du ønsker at filerne lokalt. Dette er ikke nødvendigt, hvis du har foretaget en back-up inden du påbegyndte denne guide. 8. Tryk fortsæt. Det kan tage et par minutter før din Mac er logget ud.

Du er logget ud af Apple-ID når nedenstående boks kommer frem.

Din Mac er nu klar og du kan sende den til os.