Sådan endte en verdenskendt DJ med at spille i en kælder i Århus midtby

Efter et par øl kan de fleste nok nikke genkendende til at de på eller andet tidspunkt har haft den gode ide: ”Hey, vi skal da starte en bar”. For langt de fleste forbliver dette dog bare en ide, men når man får ideen sammen med en iværksætter som Casper Blom, som har startet flere virksomheder og skrevet bogen ”Just f*ing do it” så kan en ide hurtigt blive til virkelighed og det var lige præcis sådan at Pustervig (PV) blev til.

Skrevet af Jesper Feddersen

Udgivet 25.09.2020

I hjertet af Århus C ligger Pustervig (PV) kaffe- og cocktailbar. I dagstimerne mærker man straks den rolige og hyggelige stemning så snart man træder ned i kælderen. Bag den afslappede stemning kan man dog, selv om det stadig er lyst udenfor, godt fornemme at PV kan langt mere end bare at servere en god kop kaffe. Hvis du har tålmodighed nok og bliver hængende kan du nemt støde ind i en kendis eller to, men hvis du virkelig vil have en oplevelse skal du vente til mørket trænger på. For når det bliver aften skifter PV den hyggelige stemning ud med en af Århus absolut fedeste fester

I kælderen, træder du ind i et rum med planter hængende i loftet og et stort neonskilt der skriger: ”Welcome to the Jungle”. Barkortet byder alle de drinks du nu engang måtte kunne forstille dig og du er ikke i tvivl om at her bliver drenge til mænd og historier til legender. Her stopper festen først når sidste man er gået hjem. Casper har allerede mange gode historier fra PV på trods af barens unge alder. Der er dog en historie Casper husker bedre end de andre. Selv om PV ikke er en bar ligesom alle andre, så er festen kun så god som de mennesker der besøger baren. Så hvordan sørger man for at skabe den vildeste fest midt under Århus festuge hvor konkurrencen om at lokke gæsterne til er ekstra hård. PV havde booket DJ’s ligesom alle andre i området, men en ting som er vigtig at forstå i DJ-miljøet er at stort set alle DJ’s kender hinanden og er rigtig gode venner. Når de spiller er det for dem ligesom de spiller til deres egen fest. Derfor er det heller ikke unormalt at hvis der pludselig dukker en af deres kollegaer op til festen så kan han eller hun også nemt ende bag DJ-pulten. Da PV til Århus festuge bookede DJ’s havde de valgt en lang række DJ’s som havde en god forbindelse til selveste Morten Breum. Selv om Morten Breum på dette tidspunkt var bosiddende i USA så ville en optræden fra en verdens kendt DJ som MORTEN virkelig noget der kunne sætte PV’s navn på kortet over de fedeste barer i Århus. Selv om festen var godt i gang på PV midt under Århus festuge, så var der ingen tvivl da Morten Breum pludselig tonede ud i PV’s kælder. Det var som at tiden gik i stå og festen pludselig bare blev vildere og vildere. Morten festede med de andre DJ’s bag pulten og det varede ikke længe inden han selv stod og spillede. Og sådan gik det til at Morten Breum endte med at spille i en kælder i Århus for den sølle pris af lidt alkohol i til ham og hans hold. PV er ikke nødvendigvis den af Caspers investeringer, som giver det største afkast, og den skiller sig meget ud fra mange af hans andre investeringer (bl.a. SOUNDBOKS, Chili Security). PV er skabt ud fra tanken om at iværksætteri ikke altid handler om store exits, eller internationale drømme. Iværksætteri handler ligeså meget om at lave noget der er sjovt, og skabe noget man selv synes er fedt. Det handler det om ‘Just f*ing do it’. Historien om hvordan Morten Breum pludselig spillede i PV’s kælder viser at ‘Just fucking do it’ handler om at man bare skal springe ud i det, og så ser man hvad der sker. Læs mere om Caspers iværksætterhistorie i E-bogen Det Næste Niveau.